Gustav og Raketbroderskabet nr. 2: Fluen (Madsen, Frank)
2. del af Gustav og Raketbroderskabet. Gustav og Astrid får besøg ved morgenmaden af en irriterende flue, der måske ikke er så uskyldig, som den først ser ud! Og det er Stella, klassens nye pige, måske heller ikke. For det viser sig, at hun bor sammen med de mystiske fremmede, der er flyttet ind i det store hus overfor Gustavs. »Hvad laver Stella sammen med de totalt skumle typer?« råbte Simon. »De er garanteret spioner!« sagde Magnus dæmpet. Han gøs! »Eller røvere på flugt!« hviskede Benjamin. »De har nok bortført hende og tvinger hende til at gå i skole, så ingen skal fatte mistanke! Den slags sker for masser af børn hver dag.« Gustav og Raketbroderskabet tester deres Marsraketter, og Stella ved en masse om raketter og rumfart. Men Gustav finder også ud af, at Stella er rigtig bange for et eller andet. Og at det har noget at gøre med meteoret, der ramte Grødby i går nat. Da det bliver aften, og Gustav tager fluen med op på sit værelse for at kigge nærmere på den, får han også grund til at blive bange… 64 sider sjov, spænding, uhygge og masser af fede tegninger! Ekstra klubsider, aktivitetssider og sider om rumfartens historie.
Udgivet af Eudor Comics
Frank Madsen