Aksel og Supernovas oplevelser (HC) nr. 1: Præsidenten og raketpigen.

Hvad ville du gøre, hvis du pludselig havde superkræfter? Aksel er 12 år og drømmer ikke om superkræfter. Han drømmer bare om Clara og om at blive en berømt rockstjerne. Men en aften falder Nova ned fra himlen og lander i Aksels have. Nova har superkræfter – men hun har også hukommelsestab og ved intet om livet og reglerne her på jorden. Derfor kommer Aksel til at stå med ansvaret for, hvordan hendes fantastiske evner skal anvendes – uden at nogen opdager, hvem det er, der skjuler sig bag Raketpigens maske! Skal Aksel udnytte Nova til at skaffe sig selv rigdom og andre fordele? Eller bør hendes kræfter anvendes til at hjælpe hele verden? Spørgsmålet bliver ikke mindre vigtigt, da Aksel, takket være Novas kræfter, bliver præsident i ferieparadiset og diktaturstaten Prontofutura! Det er slet ikke noget let valg! Aksel og Supernova, der har gået som føljeton i Weekendavisens børnetillæg Faktisk, er med sin blanding af humor, action og samtidssatire i børnehøjde både en superheltehistorie og et nutidseventyr med inspiration fra historien om 1800-tallets gådefulde og uspolerede Kasper Hauser.

Udgivet af Calibat 2015

Niels Roland
Niels Roland har været freelanceillustrator og -fortæller siden 1986. Hans produktion omfatter både enkeltudgivelser og serier. Til Weekendavisen tegner han Kloge hoveder. (Ovenstående personbeskrivelse er taget fra ComicWiki under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 2.5 licens)

Vare tilføjet til kurv

Gå til kurv