Lulu Lukøje (HC) nr. 1: Rejsen fra Drømmeløse.

Illustreret børnebog. Lulu bor i Drømmeløse, hvor ingen nogensinde drømmer. Uden for byen står en gammel overgroet bus, og en dag starter Lulu bussen med en nøgle, hun har fået af en sulten krage. Her begynder den vildeste rejse ud i universet. Lulu møder fremmede planeter, flyvende delfiner, en gammel tankpasser og kaninen Tier, som hun hurtigt bliver venner med, og som hjælper hende med at styre den flyvende bus og få den tilbage på det tabte drømmespor. Eventyrlig, poetisk børnebog, der trækker tråde til både fortællinger som Ole Lukøje og Den lille Prins. Fantastisk illustreret af Adam O. Den første bog af flere om Lulu Lukøje.

Udgivet af Høst & Søn 2023

Adam O.
Adam O. (f. 1976) debuterede i 2011 med tegneserien Ruiner på forlaget Fahrenheit, og har herudover lagt streg til en lang række illustrationer og plakater i de sidste tyve år, ligesom han er fast tegner på hjemløseavisen Hus Forbi. Han udkom senest i bogform med billedbøgerne om Tonni 2 Ton (2016 og 2017). Og startede i 2019 sin børnebogs serie "Den Rustne Verden"

Vare tilføjet til kurv

Gå til kurv