BORDROLLESPIL - Håndbog til Bordrollespil - Begyndere og øvede

Bordrollespil er et fantastisk medie, hvor der ikke er tilskuere, men kun medvirkende. I spillet påtager deltagerne sig rollerne som eventyrere og opdagere i en fortælling, hvor de sammen skal gennem meget ondt for at løse historiens konflikt. Det er uhyre socialt, skaber oplevelser, og kildrer til fantasien. Traditionelt er der en spilleder, eller gamemaster, der styrer spillets forløb. Han har den givende, men krævende rolle som historiefortæller, kampdommer, organisator, og ofte forfatter og kreativ leder. Det er godt at være klædt på til opgaven, og det er hvad denne håndbog handler om. Bogen henvender sig til både begyndere og øvede. I Håndbog til bordrollespil får du en grundig introduktion og gode råd til næsten alle aspekter af spillet: ♦ Spillederen og spillernes roller og opgaver under spillet. ♦ Introduktion til de mange forskellige genrer og deres spilkonventioner. ♦ Gode råd til hvordan du kommer i gang med spillet, bruger scener, effekter, skaber skurke & helte, og løser problemer hvis de opstår. ♦ To længere kapitler om hvordan skaber din egen verden (worldbuilding), og hvordan du skriver gode historier. ♦ Et tilbageblik på dansk rollespils historie, og på hvad der er udkommet af rollespil på dansk, og af magasiner & fanzines. Forfatteren har selv spillet bordrollespil i gennem 30 år, og har haft fingrene nede i næsten alle dele af hobbyen. Han har skrevet over et dusin eventyr til spilkongresser, og har udgivet tre bordrollespil på dansk

Udgivet af Ravnehøj - Books on Demand 2020


Vare tilføjet til kurv

Gå til kurv