Tatiana Goldberg fortæller om "Hour of Need" d.21/1-2023 kl.14-16
Af Marit Nim, 05-01-2023
Tatiana Goldberg er i 2023 aktuel med en spritny tegneserie, der hedder “Hour of Need: The Daring Escape of the Danish Jews during World War II: A Graphic Novel”.
Tegneserien er skrevet af Ralph Shayne og udgives på det amerikanske forlag Yellow Jacket og udkommer i anledningen af 80-året for jødernes flugt fra Danmark.
I tegneserien følger man en dansk jødisk families flugt fra Danmark til Sverige. Flugten sker bl.a. via små fiskerbåde og med hjælp fra den danske
modstandsbevægelse.
Lørdag den 21. januar inviterer Fantask og Comicgarden til foredrag med Tatiana om hendes kommende tegneserie.
Kom med bag i kulissen og hør Tatiana fortælle om sit arbejde med at illustrere Hour of Need. Lær mere om den spændende research, der skal til for at visualisere historiske begivenheder i Danmark under anden verdenskrig, og hvad der skal til for at give visuelt liv til historien om de danske jøders flugt.
Foredraget finder sted i Comicgardens Tegneseriegalleri fra Kl.14-16
Det vil være muligt at købe mad og drikke i Cafeen, såvel som at forudbestille tegneserien.
Bestil billetter her
OBS! Begrænset antal billetter