Browse titler i samme serie

HELTELIV - HelteLiv - Det pædagogiske bordrollespil

HelteLiv er et nordisk bordrollespil, der viser, hvordan pædagogik, fortælling og regler kan skabe personlig udvikling for deltagerne. HelteLiv er for alle med interesse for bordrollespil, men er primært skrevet og designet til fagpersoner, som ønsker at anvende bordrollespil i deres arbejde med BØRN, UNGE og VOKSNE. HELTELIV I PRAKSIS HelteLiv er en fortælling om helte i et magisk middelalderunivers, der normalt fortælles i en gruppe på op til syv personer. Heltelivet bliver til i dialog, og med regler styret af spillederen, mens de øvrige deltagere lever sig ind i rollen som fortællingens helte. Spillederen er hovedfortæller i den fiktive verden omkring heltene, og spiller alle de væsener – venner såvel som fjender – som heltene møder på deres eventyr. Deltagerne råder over heltenes frie vilje, beskriver deres handlinger og fører dramatiske dialoger med hinanden, og dem de møder på deres vej. De sidder med kort, som beskriver heltenes evner, og må fra tid til anden rulle med terninger for at finde ud af, hvad der sker i fortællingen. HelteLiv handler om at spille en rolle i en kollektiv fortælling. Det gælder rent praktisk, men også pædagogisk i forhold til at tage ansvar, træffe svære valg, møde konsekvenser af sine handlinger og være noget for andre i et fællesskab. EN MAGISK OG MYTISK MIDDELALDER VERDEN Heltelivet udspiller sig i den nordiske og mytiske middelalderverden Lente, som blev til ved rødderne af de to lysende livstræer Ask og Eg. Efter en lang krig døde Ask, og natten blev en del af livet i Lente. Lente strækker sig fra de kolde bjergtinder over skyerne, gennem storbyernes mørke gyder, til de dybeste og tætteste skove, hvor folk kun kommer, hvis de har et ærinde. Lente er en verden fyldt med mystik, fantasi og fortællinger om VENSKAB, MOD og FJENDSKAB. REGLER FOR BÅDE NYE OG NØRDER HelteLiv er designet omkring TO TERNINGER og FIRE KORT TYPER. Reglerne er designet til at fremhæve fortællingen og de etiske aspekter af bordrollespillet.VÆLGE DIT HELTELIV I HelteLiv har deltagerne mulighed for alt sammensætte unikke helte. Helteliv har naturligvis også færdiglavet helte, som deltagerne kan tage udgangspunkt i og komme hurtigt igang med fortællingen. HELTELIVET HAR ET FORMÅL Der kan være mange grunde til at spille HelteLiv, men her er et udpluk af de muligheder, som heltelivet kan tilbyde en pædagogisk kontekst: SELVVÆRD Deltagerne kan opleve sejre og succeser i heltelivet, som styrker deres selvværd, tillid til andre og tro på dem selv. FÆLLESSKAB Deltagerne bliver anerkendt som en del af et fællesskab, hvor man er der for hinanden og konfronteres med en verden, der er større end én selv. VENSKAB På deres eventyr deler deltagerne uforglemmelige oplevelser, der styrker deres relationelle kompetencer, og danner nye venskaber. KONSEKVENS Deltagerne kan, i et sikkert og tillidsfuldt rum, konfronteres med konsekvenserne af svære valg, og i rollerne som helte prøve kræfter med forskellige identiteter. IAGTTAGELSER Spillederen er helt tæt på deltagerne og deres samspil, hvilket åbner for nye og værdifulde pædagogiske iagttagelser. SAMFUND Deltagerne bliver på deres eventyr præsenteret for kulturer, samfund og menneskesyn, der er med til at udvide deres horisont. ETIK Deltagerne må i heltelivet håndtere etiske problemstillinger, der udover at være alment dannende, kan tjene som håndtering af en aktuel problemstilling. KREATIVITET Deltagerne kan øve deres evne til at bruge fantasi, og finde modet til at tænke og handle kreativt i et fællesskab. ANSVAR Deltagerne tildeles et naturligt ansvar for fællesskabet, da heltelivet afhænger af alle deltagernes opmærksomhed og fokus.

Udgivet af HelteLiv 2020

Sværhedsgrad: 7+. Antal spillere: 1-8. Spilletid: 1h

Vare tilføjet til kurv

Gå til kurv