Splint & Co, Et ekstraordinært eventyr med (HC) nr. 5: Leopardkvinden.

”Leopardkvinden” er en fortsættelse på Schwartz og Yanns ”Operation Flagermus” og indgår i udgivelsesrækken ET EKSTRAORDINÆRT EVENTYR MED SPLINT & CO., hvor en række markante serieskabere fortolker den klassiske tegneserie i deres egen stil, men naturligvis med respekt for – og ofte som en hyldest til – deres berømte forgængere. Bruxelles, sommeren 1946. En ubønhørlig hedebølge tynger den belgiske hovedstad, der fortsat er præget af Anden Verdenskrig. Splint har svært ved at glemme sin unge veninde Audrey og drukner sin livslede i alkohol. Nærmest som ved elektrochok vågner piccoloen op af sit mismod, da han må frelse en mystisk, flygtende leopardkvinde, som viser sig at være på jagt efter en fetich, der er blevet stjålet fra hendes stamme i Afrika. Den skulpturelle kvinde ender imidlertid med at kidnappe både Kvik og hans swingpjattebil og sætter kursen mod Paris, hvor de hvirvles ind i en eksistentialistisk diskussion med Jean-Paul Sartre og Simone de Beauvoir på den berømte Café de Flore – alt imens nogle skumle nazister (nej, de er ikke døde alle sammen) er på sporet af noget uran, som de ikke har reelle hensigter med ...

Udgivet af Cobolt 2014

Olivier Schwartz

Vare tilføjet til kurv

Gå til kurv