Tintin (Ny Standard Udgave) nr. 20: Castafiores juveler.

Tintin og Haddock nyder forårets komme med en fredelig spadseretur i Møllenborgs skønne, grønne omgivelser, og professor Tournesol finder endelig tid til at sysle med sin rosenavl i slotsparken. Men en spåkone i en sigøjnerlejr varsler alverdens ulykker for kaptajnen, og det skal da også snart vise sig, at den landlige idyl ikke varer ved. Slottet invaderes ikke blot af Bianca Castafiore og hendes følge, men også af en velkendt assurandør, to sladderjournalister, et tv-hold, et hornorkester og en papegøje foruden Dupont og Dupond – men dog ikke en efterspurgt murer, der ellers skulle reparere et knækket trappetrin. Og lige pludselig er operadivaens juveler forsvundet sporløst! Tintin i ny oversættelse Dette er den nye softcoverudgave af Hergés klassiske album i Niels Søndergaards oversættelse. Samtlige Tintin-album i softcover er nu udgivet på dansk i den nye oversættelse af Niels Søndergaard.

Udgivet af Cobolt 2017

Hergé
Belgisk tegneserieskaber, skaber af bl.a. tegneserien Tintin. Hergé - hvis virkelige navn var Georges Remi - blev født i bydelen Etterbeek i Bruxelles den 22. maj 1907. Han døde i Bruxelles den 3. marts 1983. Hergé blev optaget i the Comic Book Hall of Fame i 2003.

Vare tilføjet til kurv

Gå til kurv