Gammelpot (HC) nr. 8: Havet til Syden.

Efter at have besøgt de tre verdenshjørner øst, nord og vest mangler Gammetpot nu blot at finde Sydens Kraft. På et hollandsk skib er han nået fra Caribien til Afrikas kyst, hvor han oprøres over den udbredte slavehandel og køber tre slaver fri for 30 guldstykker, som han hælder ud af sin magiske vadsæk. To skumle sømænd tror, at han har mange flere guldstykker i vadsækkenog forfølger ham, da han ledsager den unge, frikøbte slavepige Nama gennem junglen hjem til hendes stamme. Snart er Gammelpot helt alene med de to skurke i det mørke Afrika, og netop som han mener at have fundet frem til Sydens Kraft, kaster de ham ned i en dyb sø ... Havet til Syden er fjerde og sidste del i den såkaldte Elementkvartet, der ud over dette bind omfatter album 4, Porten til Østen, album 6, Skakten til Nordpolen, og album 7, Broen til Vesten.

Udgivet af Cobolt 2019

Piet Wijn
Pieter Cornelis Wijn, hollandsk tegner, hovedsageligt kendt for sit arbejde på eventyrserien Gammelpot. En mindre kendt, ældre serie af ham, Aram, gik i Ude og Hjemme 1956-1963. (Ovenstående personbeskrivelse er taget fra ComicWiki under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 2.5 licens)

Vare tilføjet til kurv

Gå til kurv