Frank Madsen børnebøger (HC): Sussi og de ufornuftige sko.
Sussi er 5 år. Sussi holder enormt meget af sko. Hver dag siger mor, at Sussi skal tage de fornuftige sko på i skole. Men de fornuftige sko er grimme og dumme at høre på, synes Sussi. En dag finder Sussi nogle sko i sin mors skab, hun aldrig har set før. Det er, som om de taler til hende! Sussi synes, de ufornuftige sko er meget sjovere at have på. Og i modsætning til de fornuftige sko siger de ikke, at hun skal standse for gult lys, lade være med at række runge ad bageren eller hugge pølser hos slagteren. Faktisk tværtimod!
Udgivet af Eudor Comics 2021
Frank Madsen
Frank Bruun Madsen er født i Kalundborg 26. juli 1962 og har tegnet, siden han var 5 år. Hans første offentliggjorte tegneserie var en månedlig side om "Uffe Ulv" til Avisen Kalundborg i 1980, inspireret af Anders And-tegneren Carl Barks og den danske Disney-tegner Freddy Milton.
I 1982 flyttede han ind på Tegnestuen Gimle, hvor han siden har arbejdet sammen med Sussi Bech, Per Vadmand, Niels Roland og en halv snes andre danske tegneserietegnere. Hans første professionelle tegneserieopgave var en 13 siders historie med Søren Spætte, som han skrev og tegnede for det svenske forlag Semic. Den blev trykt på dansk i månedsbladet Søren Spætte nr. 2, 1985. (Ovenstående personbeskrivelse er taget fra ComicWiki under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 2.5 licens)