Vance Samlet (HC): Rodric.
Vi følger korsridderen Rodrics eventyr i det 12. århundredes Palæstina. Først må han redde sin ven, købmanden Urbain, ud af en klemme og begiver sig ud i ørkenen med sin væbner og købmandens datter. Dette skal kun blive begyndelsen på det som senere indblander Rodric og hans venner i et større komplot. Dette album er en sand fornøjelse for enhver, der elsker de klassiske historier om middelalderen og korsriddere. Albummet rummer de to historier “Amathea” og “Den gamle mand på bjerget” samt ekstramateriale.
Udgivet af E-voke 2022
William Vance
William Vance er kunstnernavn for den belgiske, fransksprogede tegneserieskaber William van Cutsem (Bedetheque skriver Cutsen). Han arbejdede først som reklametegner efter at være blevet uddannet på kunstskolen i Bruxelles. Debuterede i 1962 i det belgiske seriemagasin Tintin.
Første rigtige serie var med søhelten Howard Flynn i 1964. Serien, der er udkommet på dansk i Fart og tempo samt med et enkelt album, var med bøgerne om Horatio Hornblower som forbillede. Senest havde han stor succes med spændingsserien XIII.
Han er bedst kendt som tegner, men han har skrevet manuskript til nogle af sine egne serier. I listen er disse markeret med (f).
De sidste mange år blev Vances album farvelagt af hans spanske hustru Petra.
På fransk er hans værker samlet i bogserien Tout Vance. (Ovenstående personbeskrivelse er taget fra ComicWiki under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 2.5 licens)