Asterix, Den Store (HC) nr. 10: Profeten / Asterix på Korsika.

Den store Asterix 10 indeholder de to klassiske historier Profeten og Asterix på Korsika samt et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale på 60 sider om, hvordan Goscinny og Uderzo skabte tegneserien, sjove detaljer fra serien, persongalleriet, livet i Romerriget og meget mere. Historierne bringes i den originale rækkefølge, som Goscinny og Uderzo skabte dem. Om Profeten Skrækslagne over et voldsomt uvejr søger gallerne – bortset fra Miraculix, som er bortrejst – tilflugt i høvding Majestix’ hytte af frygt for, at gudernes vrede vil få himlen til at falde ned om ørerne på dem. Midt i det hele ankommer den mystiske Prolix, der hævder at være profet – og han forudser ikke blot, at efter regn kommer solskin, men også at der snart vil bryde et slagsmål ud blandt gallerne. Kun Asterix gennemskuer Proxil som en bedrager, mens alle andre – og snart også romerne – sværmer om ham for at blive spået en glorværdig fremtid. Snart står hele byen på den anden ende, men da Miraculix vender tilbage, lægger han og Asterix en udspekuleret plan for at få landsbyboerne til at indse, at de er blevet ofre for en charlatan. Om Asterix på Korsika Gallerne fejrer årsdagen for slaget ved Gergovia ved at invitere deres venner fra nær og fjern til en storslået fest, hvorunder et angreb på en af de nærliggende romerske lejre traditionelt indgår i underholdningen. Men i en af lejrene finder de den tilfangetagne korsikaner Minamandavarfrakertemix, der er landsforvist til Gallien, fordi han har afsløret den romerske proprætor på Korsika i at berige sig på befolkningens bekostning. Asterix og Obelix tager affære, og snart lærer de på Skønhedens Ø de modige og gæstfri korsikanere og deres sprudledne temperament at kende – foruden vilde tamsvin, aromatiske oste, ægte kastanjer, vendettaer, middagslure … og at korsikanerne faktisk er ret nærtagende.

Udgivet af Cobolt 2022

Uderzo
Albert Uderzo, fransk tegner, der især er verdensberømt for at have tegnet Asterix, som han også skrev efter den oprindelige forfatter, René Goscinnys, død, d.v.s. han har skrevet album nr. 25-31 og 33-34. (Ovenstående personbeskrivelse er taget fra ComicWiki under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 2.5 licens) Sammen med Goscinny har Uderzo foruden Asterix også skabt serierne Umpa-pa, Kaptajn Kaj og Junior. Uderzo tegnede desuden de første otte album med Luftens Ørne. Alberts broder Marcel Uderzo er også tegner. Forældrene var italienske indvandrere, og efternavnet er en gammel stavemåde af den italienske by Oderzo.

Vare tilføjet til kurv

Gå til kurv