Thorgal krøniken (HC) nr. 10: Den udvalgte.

Thorgals gamle fjende Kriss af Valnor er død, og Thorgal og Aaricia har taget hendes stumme søn, Aniel, der nu er omkring fem år gammel, til sig som deres egen. Deres kødelige og halvvoksne søn, Jolan, drager ud sammen med Mellemverdenens herre, Manthor, som har lovet ham en usædvanlig skæbne, hvis han kan løse en række prøver. Men fire andre unge mennesker viser sig at være stillet det samme i udsigt: drengene Arlac og Draye og pigerne Xia og Ingvild. De når frem til Manthors borg, efter at det lykkes Jolan at bestå den første prøve ved at betræde Indvielsens Tærskel. Aaricia chokeres over hos den skumle spåkone Mahara at få at vide, at Manthor og Kriss har samme far – den eminente troldmand Kahaniel, som ved trolddomskraft har sikret sig at blive genfødt i sin næste mandlige efterkommer … når barnet fylder ti år. Da Aniel samtidig bliver bortført, frygter Aaricia, at både han og Jolan er inddraget som brikker i et dødsensfarligt spil orkestreret af Den Røde Magis Broderskab. Thorgal må sætte alt ind på at genfinde Aniel … Thorgalkrøniken 10 indeholder de tre album Jeg, Jolan, Thors malmskjold og Slaget om Asgård og spændende ekstramateriale om de enkelte albums tilblivelse og vikingernes univers. I serien genudgives hele den store, klassiske saga, og Thorgalkrøniken 11 følger i 2023.Thorgal er Europas største fantasytegneserie, skabt af forfatteren Jean Van Hamme og tegneren Grzegorz Rosinski.

Udgivet af Cobolt 2023

Grzegorz Rosinski
Grzegorz Rosinski er en polskfødt tegner, der kom til Belgien i 1976 på et stipendium. Der mødte han Jean Van Hamme, som han har samarbejdet med om Thorgal. Nu arbejder han sammen med Yves Sente om Thorgal. Han har også tegnet Den forsvundne hedes sang, der er skrevet af Jean Dufaux. Rosinski gæstede Copenhagen Comics februar 2017, hvor det viste billede er fra. (Ovenstående personbeskrivelse er taget fra ComicWiki under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 2.5 licens)

Vare tilføjet til kurv

Gå til kurv