Lev og Sofija Tolstoj (HC): Lev og Sofija Tolstoj.
Med værker som ”Krig og fred” og ”Anna Karenina” hører Lev Tolstoj blandt verdenslitteraturens helt store forfattere. Født på godset Jasnaja Poljana syd for Moskva i 1828 flytter Lev Nikolajevitj Tolstoj som ung til et privilegeret liv blandt Moskvas borgerskab. Men snart erkender han, at det udskejende liv i storbyen er tomt og hyklerisk, og han vender tilbage til sin fødeegn for at påbegynde undervisning af landbefolkningens børn. Det leder ham til de første skriverier og mødet med den 16 år yngre Sofija, som på godt og ondt bliver hans livsledersager. Som hun siger i de første år under udarbejdelsen af ”Krig og fred”: ”Dette værk vil jeg føde sammen med dig, ligesom jeg føder dine børn. Jeg vil være alt! Din muse, din skriver, hende, som våger over din frembringelse.” Omhyggeligt og med sans for detaljen fortæller den belgiske forfatter og journalist Chantal Van den Heuvel historien om Tolstojs transformation fra adelig charlatan til asketisk forfatter på jagt efter det rene liv. Illustreret af Henrik Rehr, der i 2014 fik et internationalt gennembrud med den historiske beretning om Gavrilo Princip.
Udgivet af Fahrenheit 2023
Henrik Rehr
Dansk tegneserieskaber, nu bosiddende i New York. Rehr har siden 2007 tegnet serien Basserne for det skandinaviske serieblad af samme navn efter manuskripter af Mort Walker. I samme tidsperiode har han også tegnet Rasmus Klump for Egmont, bl.a. til Rasmus Klump-attraktionen i Tivoli og bogen Sikke et mylder, Rasmus Klump. I 1991-1992 tegnede Rehr for det svenske tegneserieblad Kurt Olssons tidning. (Ovenstående personbeskrivelse er taget fra ComicWiki under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 2.5 licens)