Guldbøgerne nr. 19: Anders And og det glemte guld.
Anders And og det glemte guld I perioden fra 1984 til 2000 udkom 17 bøger i Guldbog-serien, og sidste år blev traditionen genoptaget, da Guldbog 18 efter 22 års ventetid endelig kom på gaden. Og det er en tradition, der fortsætter, for med den nye Guldbog, er serien nu oppe på 19 udgivelser, og i Guldbog 19 bliver du præsenteret for hele 17 Carl Barks-historier, der viser de mange forskellige sider af mesterens tegneserier.
Udgivet af Egmont 2024
Carl Barks
Carl Barks var en amerikansk Disney-illustrator, animator, tegneserietegner, tegneserieforfatter og maler. Han er verdenskendt som manden der opfandt Andeby og en hel del af figurerne i Andeby-universet, så som onkel Joakim, fætter Højben, Georg Gearløs, Bjørnebanden, Guld-Iver Flintesten og Hexia de Trick. Hans store evner som tegneserieformidler gav ham tilnavnet Den gode tegner, og Will Eisner kaldte ham "Tegneseriernes Hans Christian Andersen".
Carl Barks er det 20. århundredes mest læste forfatter [1] [2] [3] [4] og regnes af mange som verdens bedste tegneserieskaber. Han blev født den 27. marts 1901 på forældrenes gård i nærheden af Merrill i delstaten Oregon, USA. Den 25. august 2000 - syv måneder før han ville være fyldt 100 år - døde Carl Barks i sit hjem i Grants Pass, Oregon. Carl var igennem to ægteskaber før han i 1954 blev gift med maleren Garé Barks (1917-1993), som hjalp ham med tegneserierne og vakte hans interesse for malerier. Deres ægteskab holdt indtil Garés død i 1993. (Ovenstående personbeskrivelse er taget fra ComicWiki under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 2.5 licens)