Asterix, Den Store (HC) nr. 13: Den store grav / Asterix' odyssé.

Den store Asterix 13 indeholder de to første historier, Den store grav og Asterix’ odyssé, som Albert Uderzo skabte efter René Goscinnys alt for tidlige død. Derudover indeholder samlebindet et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale på 60 sider om Uderzos mange tanker om at fortsætte serien alene, selve arbejdet med de to album, sjove detaljer fra serien, persongalleriet, livet i Romerriget og meget mere. Om Den store grav I en lille gallerby – der minder noget om Asterix’– kan indbyggerne ikke blive enige om, hvem der skal være høvding. Derfor er byen delt midt over af en dyb grav, og på den ene side hersker høvding Guvernix, mens høvding Populix har magten over den anden. Guvernix planlægger med romernes hjælp at skaffe sin rival af vejen, men da hans datter, Fanzine – som er forelsket i Guvernix’ søn, Comix – hører om det, tager konflikten en uventet drejning. For Comix opsøger sin fars gamle ven Majestix, der sender Asterix, Obelix og Miraculix af sted – og Miraculix medbringer en speciel trykkedrik, der giver højst usædvanlige bivirkninger … Om Asterix’ odyssé Cæser vil have fingre i trylledrikken, og da opskriften kun må overleveres fra druidemund til druideøre, sender hans efterretningstjeneste den hemmelige agent Ohohsix – som er eksamineret druide – til gallernes landsby for at lokke den ud af Miraculix. Men Miraculix er panisk helt ude af sig selv, for hans leverandør af stenolie – en nødvendig ingrediens i trylledrikken – har svigtet. Der er kun én ting at gøre: Asterix og Obelix må hurtigst muligt drage den lange vej til Jerusalem og videre ud i Mellemøstens ørkenlandskaber … med agent Ohohsix i hælene!

Udgivet af Cobolt 2024

Uderzo
Albert Uderzo, fransk tegner, der især er verdensberømt for at have tegnet Asterix, som han også skrev efter den oprindelige forfatter, René Goscinnys, død, d.v.s. han har skrevet album nr. 25-31 og 33-34. (Ovenstående personbeskrivelse er taget fra ComicWiki under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 2.5 licens) Sammen med Goscinny har Uderzo foruden Asterix også skabt serierne Umpa-pa, Kaptajn Kaj og Junior. Uderzo tegnede desuden de første otte album med Luftens Ørne. Alberts broder Marcel Uderzo er også tegner. Forældrene var italienske indvandrere, og efternavnet er en gammel stavemåde af den italienske by Oderzo.

Vare tilføjet til kurv

Gå til kurv