Asterix Specialudgivelser: Asterix Historiebogen.

Alle ved fra Asterix, at hele Gallien i år 50 f.Kr. var besat af romerne – men passer det? I tegneserierne bevidner vi historiske hændelser og møder personer fra oldtiden, men hvad er fup, og hvad er fakta? Smovsede gallerne faktisk i helstegt vildsvin og bar deres høvdinge rundt på skjolde? Var det virkelig populært at være bautastenhugger? Tilbragte romerne al deres tid på badeanstalter og i teatret, før de proppede sig ved daglige orgier – mens gallerne gik rundt og var bange for, at himlen skulle falde ned om ørerne på dem? Førte alle veje til Rom, og fik Cæsar rent faktisk en søn med Kleopatra? Bernard-Pierre Molin, som også har skrevet bestselleren Asterix: Latinbogen, har gransket mere end 70 myter og mere eller mindre sande fakta og anakronismer fra Asterix-serien og afslører her, hvad der er op og ned. Vær forberedt på en underholdende og lærerig historietime! Ekstra: Tidsoversigt, historiske landkort, galliske, romerske og andre byer – og kundskabens kilder: hvor ved man egentlig hvad fra?

Udgivet af Cobolt 2024

Uderzo
Albert Uderzo, fransk tegner, der især er verdensberømt for at have tegnet Asterix, som han også skrev efter den oprindelige forfatter, René Goscinnys, død, d.v.s. han har skrevet album nr. 25-31 og 33-34. (Ovenstående personbeskrivelse er taget fra ComicWiki under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 2.5 licens) Sammen med Goscinny har Uderzo foruden Asterix også skabt serierne Umpa-pa, Kaptajn Kaj og Junior. Uderzo tegnede desuden de første otte album med Luftens Ørne. Alberts broder Marcel Uderzo er også tegner. Forældrene var italienske indvandrere, og efternavnet er en gammel stavemåde af den italienske by Oderzo.

Vare tilføjet til kurv

Gå til kurv