Asterix (2021 Udgave) nr. 20: Asterix på Korsika.
Til deres forbløffelse finder gallerne i en af de nærliggende romerske lejre en tilfangetagen korsikaner, Minamandavarfrakertemix. Han er blevet landsforvist til Gallien, fordi han har afsløret den romerske proprætor på Korsika i at berige sig på befolkningens bekostning. Asterix og Obelix tager affære, og snart lærer de på Skønhedens Ø de modige og gæstfri korsikanere og deres sprudlende temperament at kende – foruden vilde tamsvin, aromatiske oste, ægte kastanjer, vendettaer, middagslure … og at korsikanerne faktisk er ret nærtagende.
Udgivet af Cobolt 2024
Uderzo
Albert Uderzo, fransk tegner, der især er verdensberømt for at have tegnet Asterix, som han også skrev efter den oprindelige forfatter, René Goscinnys, død, d.v.s. han har skrevet album nr. 25-31 og 33-34. (Ovenstående personbeskrivelse er taget fra ComicWiki under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 2.5 licens)
Sammen med Goscinny har Uderzo foruden Asterix også skabt serierne Umpa-pa, Kaptajn Kaj og Junior.
Uderzo tegnede desuden de første otte album med Luftens Ørne.
Alberts broder Marcel Uderzo er også tegner.
Forældrene var italienske indvandrere, og efternavnet er en gammel stavemåde af den italienske by Oderzo.