Don Rosa Biblioteket (HC) nr. 5: Kongen af Klondike.

Verdens rigeste and er tilbage – og det gælder også hans højtskræppende nevø Anders, de kloge grandnevøer Rip, Rap og Rup samt den skurkagtige Guld-Iver Flintesten! Don Rosa er især kendt for sit epos ”Her er dit liv, Joakim”, og i tyve år skabte han storslåede historier med onkel Joakim, Anders og Grønspætterne. Udover ”Kongen af Klondike” (Joakim får endelig succes som guldgraver), indeholder dette bind også de sidste kapitler af ”Her er dit liv, Joakim” såsom historien ”Eneboeren fra Andeby” (Anders, Rip, Rap og Rup samt Bjørne-banden ser, hvad Joakim egentlig opbevarer i pengetanken), men også tidsbestemte historier som ”Fra Andeby til Lillehammer” (Anders bliver Andebys repræsentant ved De Olympiske Vinterlege). Bogen, der indeholder i alt 6 episke historier, som Rosa fortæller om baggrunden for, er krydret med Rosas forsidetegninger fra den periode og ikke mindst det berømte Andestamtræ. Bogen er farvelagt efter Rosas ønsker, og flere af historierne er nyoversat for at ligge så tæt op ad Rosas originaler som muligt.

Udgivet af Egmont 2024

Don Rosa
Keno Don Hugo Rosa – eller blot Don Rosa – er en af de mest populære, nulevende Disney-tegnere. Han blev færdiguddannet i 1973 som bygningsingeniør ved University of Kentucky og overtog familiens byggefirma, som han drev indtil han sidst i 1980'erne skiftede karriere. (Ovenstående personbeskrivelse er taget fra ComicWiki under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 2.5 licens)

Vare tilføjet til kurv

Gå til kurv