Persepolis (Dansk): Samlet udgave.

Marjane Satrapi er 10 år gammel, da den islamiske revolution bryder ud. Friheden bliver begrænset, pigerne tvinges til at bære slør, og man risikerer fængsel, tortur eller døden, hvis man kritiserer styret. Som den islamiske republik vokser frem, oplever Marjane, hvordan politik, religion og propaganda forandrer hendes liv - fra barndommen til voksenlivet. Volden kommer tæt på, og venner og familie forsvinder. Alt imens forsøger Marjane og hendes familie at bevare håbet, humoren og retten til at tænke frit. Persepolis er en personlig fortælling om at vokse op i et land, hvor staten bruger vold mod befolkningen – fortalt gennem Marjane Satrapis egne minder.

Udgivet af Cobolt 2026

Marjane Satrapi
Marjane Satrapi er en iransk tegner, skribent og aktivist, bosat i Paris. Satrapis tegneseriekarriere startede i 2000, hvor hun fik udgivet første bind af Persepolis på det franske forlag L'Association. Det var en selvbiografisk historie om Satrapis egen opvækst under den islamiske revolution i Iran, hendes eksil i Østrig og tilbagevenden til det fundamentalistiske Iran. Persepolis blev afsluttet med fjerde bind i 2003. Siden har hun lavet flere roste tegneserier, hvoraf nogle, Broderier (2003) og Kylling med blommer (2004), også har fundet vej til dansk. På dansk blev Marjane Satrapi udgivet af Carlsen, der i 2005 brugte Persepolis til at introducere deres nye linje af grafiske romaner sammen med Jason Lutes' Berlin. Senere har Cobolt udgivet hendes værker. (Ovenstående personbeskrivelse er taget fra ComicWiki under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 2.5 licens)

Vare tilføjet til kurv

Gå til kurv