Batman (Dansk) (HC) nr. 1: Batman - Nattens Ridder vender tilbage.

Ved sine forældres grav erklærede drengen Bruce Wayne krig imod kriminaliteten. Senere angreb han i mange år som voksen, som selvtægtsmanden Batman, nådesløst dens repræsentanter: Rå gangstere, korrupte politikere og farverige skurke. Som en ridder i natten kæmpede han for frihed og retfærdighed ... indtil han en dag forsvandt i skyggerne … I ti år derefter blev Gotham terroriseret af psykopatiske skurke, mens de øvrige superhelte gik i hi, og medie- og tv-underholdningen kværnede videre. Ingen har længe set eller hørt noget til Batman … før nu!

Udgivet af Faraos Cigarer 2026

Frank Miller
Miller slog sit navn fast ved at genoplive Batman hos DC og Daredevil hos Marvel i mere barske versioner end fans tidligere havde været vant til. Igennem arbejdet på Daredevil skabte Miller den hårdkogte kvindelige lejesoldat Elektra, der skulle blive en kæmpesucces, og med udgivelsen af den banebrydende fortælling Nattens ridder, der beskriver en aldrende Batmans tilbagevenden til bekæmpelse af kriminalitet, blev hans navn for alvor slået fast. Begge serier har været udgivet på dansk. Miller var sammen med blandt andet Alan Moore med til at inspirere en generation af superhelte-skabere til at afprøve genrens muligheder for at fortælle historier der rakte ud over "ugens superskurk" konceptet, og i stedet udforskede figurernes indre psykologi eller de politisk/samfundsmæssige implikationer af at have personer der opererer udenfor det etablerede retssamfund. (Ovenstående personbeskrivelse er taget fra ComicWiki under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 2.5 licens)

Vare tilføjet til kurv

Gå til kurv