Batman (Dansk) (HC) nr. 3: Batman - Nattens Ridder - Herrefolket.

Batman er borte igen, efter at være blevet udskammet af medier, pøbel og politikere, men der er ikke fred og idyl i Gotham. Med ankomsten af en hævngerrig hær fra Krypton, der vil gøre Jorden til deres koloni – anført af Supermans rebelske teenagedatter Lara – er der atter brug for Batman. Mens verden hænger i en tynd tråd – og Wonder Woman forsøger at påvirke hende og Supermans datter – er der kun få tilbage til at gøre aktiv modstand. Heriblandt den ukuelige Carrie Kelley – Batmans hjælper som Robin og Catgirl – der forsøger at påtage sig rollen som nattens frelsende ridder. Imod en overmagt, der kan udslette Jordens befolkning, hvis de vil … imens verdens øvrige superhelte tilsyneladende holder lav profil … For Batman – den eneste, der er snu, hård, stærk og kompromisløs nok til måske at kunne forene sine gamle allierede og stoppe dette kosmiske herrefolk – er desværre pist væk. Eller er han?!

Udgivet af Faraos Cigarer 2026

Frank Miller
Miller slog sit navn fast ved at genoplive Batman hos DC og Daredevil hos Marvel i mere barske versioner end fans tidligere havde været vant til. Igennem arbejdet på Daredevil skabte Miller den hårdkogte kvindelige lejesoldat Elektra, der skulle blive en kæmpesucces, og med udgivelsen af den banebrydende fortælling Nattens ridder, der beskriver en aldrende Batmans tilbagevenden til bekæmpelse af kriminalitet, blev hans navn for alvor slået fast. Begge serier har været udgivet på dansk. Miller var sammen med blandt andet Alan Moore med til at inspirere en generation af superhelte-skabere til at afprøve genrens muligheder for at fortælle historier der rakte ud over "ugens superskurk" konceptet, og i stedet udforskede figurernes indre psykologi eller de politisk/samfundsmæssige implikationer af at have personer der opererer udenfor det etablerede retssamfund. (Ovenstående personbeskrivelse er taget fra ComicWiki under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 2.5 licens)

Vare tilføjet til kurv

Gå til kurv